Category Archives : Rekruttering

Få hjælp til rekruttering af nye medarbejdere

Når du skal finde nye medarbejdere til din virksomhed, uanset om det er en stor eller lille virksomhed, så har du flere forskellige muligheder. Der kan være flere årsager til, at du skal på udkig efter nye medarbejdere, men ofte handler det om, at din virksomhed har flere opgaver, end de eksisterende medarbejdere kan klare. Når man skal finde en ny medarbejder, vil man gerne finde den helt rigtige. De faglige kvalifikationer skal være på plads, men det er også vigtigt, at personen passer sammen med de nuværende medarbejdere.

Den mest kendte metode til at finde nye medarbejdere er nok stadig at lave et stillingsopslag, hvor folk sender en ansøgning. Der findes flere jobdatabaser, hvor du kan slå dine stillinger, og derudover kan du også slå jobbet op i fagblade eller på sociale medier. Du skal dog være forberedt på, at du på denne måde hurtigt kan ende med rigtig mange ansøgninger, som du skal kigge i gennem. Og det kan hurtigt blive tidskrævende. Rekruttering kan dog også gøres på andre måder.

Brug dit netværk til rekruttering

En oplagt mulighed er at bruge sit netværk. Du kender sikkert en masse mennesker, både privat og i arbejdssammenhæng, og det er oplagt at bruge dem, når du skal rekruttere nye medarbejdere. Du kan simpelthen bare spørge dem, om de kender nogle med de kvalifikationer, som du er på udkig efter. Det er ikke sikkert, at de kender nogen, men det koster ikke noget at spørge og på samme tid plejer du dit netværk. Du kan få mere information om, hvordan du kan bruge dit netværk til at finde nye medarbejdere, hvis du får fat i en rekrutteringsspecialist.

Husk også på de medarbejdere, som du tidligere har haft ansat, eller måske tidligere kolleger fra andre virksomheder, hvor du har arbejdet. Det kan hurtigt spare dig for en del tid at udnytte dit netværk, da du slipper for at læse en masse ansøgninger.

Rekruttering hos a-kasser og vikarbureauer

Hvis du ikke har held med at rekruttere gennem dit netværk, så er en tredje mulighed at bruge a-kasser og vikarbureauer. Hos a-kasserne er der jo en masse folk, som netop er på udkig efter et nyt arbejde, og ofte kan du få hjælp af a-kasserne med at finde frem til relevante kandidater, som du derefter kan tage ind til samtale. Det er lidt det samme, der gør sig gældende i vikarbureauer. Her er der både folk, som er på udkig efter deltids- og fuldtidsarbejde. Alt efter hvad din virksomhed har brug for, så kan du kontakte vikarbureauet for at finde ud af, om de kan hjælpe dig med at finde en medarbejder.

Der er altså flere gode alternativer til den mere traditionelle rekruttering, og du kan prøve dig lidt frem med, hvad der passer bedst for din virksomhed. Det vil være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, og det kommer blandt andet også an på størrelsen af virksomheden. Uanset hvad skader det næppe at afprøve nye metoder til rekruttering.

Back to Top